Reiki Healing

Reiki healing er en blid, og samtidig en meget effektiv form for energi-healing

Reiki kan skabe ro og harmoni i krop og sind. Den universelle energi kanaliseres ned gennem healerens krop og ud gennem hænderne.
Behandlingen kan hjælpe folk der har brug for at komme mere i balance, behandlingen kan mindske stress, løsne blokeringer, dæmpe angst, uro, ubehag og tankemylder.

Jeg oplever tit at folks smerte bliver væsentlig mindre under en behandling, det kan være hovedpine eller smerte andre steder. Folk fortæller også om bedre søvn efter behandlingen og en følelse af at være fyldt op af positiv energi.

Vi starter med en kort snak om hvorfor du er her og hvad du gerne vil opnå med behandlingen. Det kan være fysisk eller psykiske årsager, eller det kan være du bare vil nyde roen og har lyst til at modtage healingens gaver, så som mere ro balance og energi.

Hvordan foregår en behandling med Reiki healing?

Man ligger fuldt påklædt under et tæppe på briksen, imedens Reiki healeren placerer hænderne i en serie håndspositioner hen over kroppen – tit 10 cm over kroppen. Herved strømmer ren livsenergi ubegrænset, i de mængder som modtageren har brug for.

Hvordan mærkes behandlingen?
Når jeg healer kan det tit mærkes i form af en prikkende blomstrende fornemmelse, varme eller kulde, og personen bliver tit hurtigt afslappet, og andre mærker ingenting under healingen, og det kan variere fra gang til gang. Det er ikke af betydning for healingens effekt, om du mærker noget under behandlingen eller ej.

Reiki energien går der hen hvor du har brug for den, med andre ord er det dit eget system som bestemmer hvad der skal heales.